Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for selvstændigt elevarbejde

Formål

At skabe tydelige rammer og fælles forventninger for brugen af selvstændigt elevarbejde i udskolingen, som understøtter elevernes læring, mulighed for fordybelse og fleksibilitet i undervisningen.

Mål

  • At denne læringsmetode kan anvendes som et alternativ for at sikre undervisningspligten, når fremmødeundervisning ikke er mulig.
  • At elever, forældre og lærere har klare forventninger til form, omfang og opfølgning.
  • At selvstændigt elevarbejde på skolen eller hjemme har faglig relevans, realistisk omfang og indgår i den efterfølgende undervisning.
  • At der skabes mulighed for uforstyrret fordybelse og ejerskab hos eleven.
  • At anvende selvstændigt elevarbejde på skolen og hjemme af økonomiske grunde, men på en måde, der ikke hæmmer elevernes læringsprogression og trivsel.

Skolebestyrelsens ansvar

  • At følge op på, hvordan princippet fungerer i praksis.

Skolens ansvar

  • At selvstændigt elevarbejde udelukkende anvendes i udskolingen (6.–9. klasse), og primært i situationer med fx sygdom eller andet nødvendigt lærerfravær.
  • At selvstændigt elevarbejde både kan være planlagt og adviseret i god tid og forekomme akut.
  • Elever der arbejder alene, skal altid have mulighed for på skolen at få adgang til eget klasseværelse, et grupperum eller lignende på skolen.
  • At sikre, at opgaven er tydelig formuleret, og at eleven har mulighed for at få hjælp efterfølgende.
  • At opgaverne følges op i den efterfølgende undervisning med læreren, så de giver faglig mening og er en del af elevernes læreringsprogression.
  • At selvstændigt elevarbejde har et realistisk omfang – svarende til, den erstattede undervisning.
  • At sikre, at anvendelsen af selvstændigt elevarbejde fordeles fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt mellem fag og klasser.
  • At sikre, at anvendelsen af selvstændigt elevarbejde ikke overdrives.

Forældrenes ansvar

  • At bakke op om selvstændigt elevarbejde som en del af skolens praksis, hvor det giver mening.
  • At støtte eleven i at tage ansvar for opgaverne – uden selv at deltage.

Bemærkning

Selvstændigt elevarbejde kan i visse tilfælde være et bedre alternativ end vikardækning. 
Dette underbygges af, at elever fra de ældste klasser, henvender sig på kontoret og ønsker at anvende deres tid konstruktivt og derfor beder om ikke at få vikaren og i stedet få selvstændigt elevarbejde i klassen eller hjemme.

 

Vedtaget af skolebestyrelsen den 11. september 2025

Princippet evalueres senest efter 4 år.

Dokumenter

Princip for selvstændigt elevarbejde

Shape Created with Sketch.