Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for kontaktforældre

Princip for kontaktforældre

Formål: 

Princippet skal sikre, at der i alle klasser udnævnes minimum tre kontaktforældre, som i samarbejde med skolen og klassens resterende forælde tager ansvar for at styrke elevernes fællesskab og trivsel.

 

Mål: 

  • Kontaktforældrene bidrager til at skabe et samarbejde om klassens trivsel mellem klassens lærere og forældre
  • Kontaktforældrene arbejder for et godt samarbejde og sammenhold forældrene imellem, med henblik på at styrke elevernes trivsel
  • Kontaktforældrene kan være bindeled mellem forældre og skolebestyrelse eller forældre og skoleledels

 

Kontaktforældrenes ansvar:

  • Kontaktforældrene skal sikre, at de forældre, der ønsker at bidrage til kontaktforældrenes arbejde, inddrages og inkluderes
  • Kontaktforældrene arbejder aktivt for inddragelse af alle børn og forældre i klassens fællesskab
  • Kontaktforældrene stræber efter deltagelsesmuligheder for alle - uanset den enkeltes økonomi
  • Kontaktforældrene kan skabe rum for drøftelse af problemstillinger i forhold til klassen
  • Kontaktforældrene kan komme med input til emner til forældremødet
  • Kontaktforældrene diskuterer IKKE enkelte elever og enkeltsager
  • Kontaktforældrene kan indsamle penge til en klassekasse, på baggrund af den enkeltes forældres frivillige indbetalinger, til sociale arrangementer og fælles legetøj
  • Kontaktforældrene tager initiativ til aktiviteter/arrangementer for både elever og forældre med henblik på fællesskab og trivsel (Gerne minimum to arrangementer årligt)
  • Kontaktforældrene kan være initiativtagere til dialog med lærere, ledelse og skolebestyrelse efter behov.
  • Kontaktforældrene lytter til lærernes anbefalinger ift. klassens behov
  • Kontaktforældrene sætter en dato for skoleårets første møde ifm det årlige forældremøde

 

Skolebestyrelsens ansvar:

  • At føre tilsyn med, at skolen lever op til princippet
  • Skolebestyrelsens medlemmer bringer kontaktforældrenes bekymringer og ønsker videre til drøftelse i skolebestyrelsen
  • Skolebestyrelsen søger at inddrage kontaktforældrene og uddelegere opgaver ved behov

 

Skolens ansvar:

  • At sikre rum til, at en gruppe af kontaktforældre kan dannes på det årlige forældremøde (gerne min. 3 forældre mellem 0.-6. og på 7.-9. klassetrin min. 3 forældre og gerne min. 2 elever)
  • At indkalde kontaktforældre til møde med forældrerepræsentanter fra Skolebestyrelsen den 2. tirsdag i januar hvert år
  • At opfordre til at opgaven går på skift i forældregruppen, så flere forskellige forældre får mulighed for at deltage over årene
  • At sikre at forældrene/kontaktforældrene bliver bekendt med princippet
  • At lærerne går i dialog med kontaktforældrene om klassens trivsel og behov
  • Ledelsen er åben over for dialog med kontaktforældrene
  • At lærerne eftersøger input til emner til forældremøder (når det er muligt)
  • At kontaktoplysninger på kontaktforældrene er opdateret efter forældremøderne

 

Forældrenes ansvar: 

  • At der i alle klasser er opbakning til etablering af en gruppe kontaktforældre
  • At forældrene støtter aktivt op om kontaktforældrenes arrangementer og initiativer
  • At forældrene deltager aktivt på forældremøder ift. beslutninger om penge, fx lommepenge på ture, gaver, “blå mandag”, forældrebetaling til trivselsaktiviteter mv. Der skal her være opmærksomhed på deltagelsesmuligheder for alle - også i henhold til den enkelte families økonomiske situation. NB. Der kan sættes et maxbeløb på gaver men ikke et minimumbeløb, da et bestemt gavebeløb aldrig bør være en hindring for at deltage i en fødselsdag.
  • At forældre selv kontakter klasseteamet og eventuelt ledelse ved enkeltsager, men at kontaktforældrene kan inddrages ved generelle problematikker omkring klassetrivsel
  • At forældrene byder ind på opgaver uddelegeret af kontaktforældrene (når det er muligt)

 

Vedtaget i skolebestyrelsen 17. juni 2025

__________________________________________________________________________________

 

Bilag: Idéer til drøftelser på forældremøder

 
Relevant for alle klasser: 
  • Digital dannelse og adfærd
  • Drøftelse af klassens normer, antimobbestrategi
  • Skolens værdisæt og ordensregler
  • Klassearrangementer og evt. forældrearrangerede hytteture
  • Kulturelle arrangementer
  • Beløb for klassekassen
  • Konflikthåndtering
  • Dialogspil eller lign. til at starte samtale om samarbejdet forældrene imellem

 

0.-3. klasse
  • Sengetider
  • Fritidsinteresser/sport
  • Skærmtider
  • Fødselsdage
  • Lektier
  • Færdsel

 

4.-6. klasse
  • Fritidsinteresser
  • Lommepenge
  • Venskabsklasse
  • Kriminalitet/rygning/alkohol
  • Cykelhjelm/færdsel
  • Seksualoplysning/pubertet
  • Sociale medier
  • Sengetider

 

7.-9. klasse
  • Fritidsjob
  • Idéer til relevante sociale arrangementer
  • Sociale medier
  • Alkohol/fester
  • Rygning
  • Hjemkomsttider
  • Teater/film-arrangementer
  • Valgfag, erhvervs/uddannelsesorientering