Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Integreret praktik på 2. årgang

Indsigt og undersøgelse

Integreret praktik på 2. årgang er forankret i den studerendes undervisningsfag 1 og grundfaget pædagogisk psykologi, inklusion og special pædagogik. De studerende er på skolen en dag ugentligt gemmen hele andet år og deltager både i undervisning og øvrige læreropgaver.

 

Den studerende er undersøgende deltager på 2. årgang

 

På 2. årgang skal forløbet på skolen give de studerende indsigt og viden, så de studerende i samarbejde med andre, kan forholde sig undersøgende til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og indgå i folkeskolens undervisning og i samarbejdsrelationer. Den studerende skal gøre øvelser i brug af faglige og videnskabelige metoder til undersøgelse af lærerfaglige problemstillinger.

 

Opmærksomheder på 2. årgang:

  • Hjælp de studerende med at udvikle formel, personlig og faglig autoritet

  • Hjælp de studerende med begyndende anvendelse af videnskabelige metoder til undersøgelse af lærerfaglige problemstillinger

  • Hjælp de studerende med at planlægge og evaluere tværfaglig undervisning

  • Hjælp de studerende med at arbejde professionelt med arbejdet med elevernes relationer og med at indgå i de professionelle samarbejder på skolen

  • Hjælp de studerende med at arbejde systematisk med almendidaktik og fagdidaktik

  •  

Velkommen tilbage på skolen

Der afholdes et velkomstmøde, hvor de lærerstuderende “genintroduceres” for rammer og regler

  • Ramme og regler fravær, mødepligt, tavshedspligt, rygning etc.

  • Tid med praktiklærerne (planlægning, skema, årshjul ...)  - forventninger om deltagelse fx S/H, A-dage, blokpraktik uge 15 etc.

     

Forventninger til samarbejdet på 2. årgang

De lærerstuderende forventes at indgå som ansat på lige fod med det øvrige personale, dvs. man er mødestabil, kommer til tiden, samarbejder på tværs om opgaver der skal løses, holder sig orienteret på Aula og orienterer sig i ugeplanen og i årsplanerne.

Det forventes på 2. år at de lærerstuderende udfylder ugeplaner og laver lektionsplaner som danner udgangspunkt for vejledninger som afholdes 1-2 gange månedligt. Vejledningen indskrives løbende i årshjulet for praktikken. Årshjulet er et arbejdsredskab, for praktikteamet på skolen, som mødes én gang om ugen, inden de lærerstuderende møder ind.

De studerende kan efter aftale varetage undervisningen, hvis der på forhånd er indgået aftale med de studerende om dette. Skolen sørger for at der aftales nabotilsyn.

Arbejdet med mål for integreret praktik og de ni dimensioner af lærerrollen på 2. årgang

På 2. årgang er den studerende undersøgende deltager

  • Deltagelse i møder fx KK (koordineringskonference-møder), bekymringssamtaler med forældre, indskrivningsmøder, netværksmøder

Mål for integreret praktik på 2. årgang:

       Den studerende kan, i samarbejde med andre, forholde sig undersøgende til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

       Den studerende kan, med baggrund i almen- og fagdidaktiske tilgange og perspektiver, indgå i folkeskolens undervisning

       Den studerende kan indgå i samarbejdsrelationer


De ni dimensioner i lærerrollen – udvalgte dimensioner på 2. årgang

Der arbejdes med alle ni dimensioner af lærerrollen på alle årgange

På 2. årgang er der særligt fokus på:

  • Læreren som didaktiker: Lærerens kernekompetence er at være professionel underviser. Dette indebærer, at læreren er i stand til at tilrettelægge undervisnings- og læringsforløb for alle elever ud fra deres forskellige forudsætninger og behov. En lærer skal professionelt kunne begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for en given elevgruppe. Læreren skal have et stort repertoire af tidssvarende pædagogiske, psykologiske og didaktiske tilgange, forståelser og metoder, samt viden om eksempelvis lære- og gruppeprocesser, kognitiv, emotionel og motorisk udvikling.

  • Læreren som relationsudvikler: Relationsarbejde som faglærer eller K-lærer, “ugens gæst”. Den faglige og/eller personlige relation

Læreren som relationsudvikler: Skolen er en vigtig arena for børns almene udvikling og dermed helt afgørende for, om eleverne erfarer og udvikler venskaber, relationer, kammeratskaber og også lærer at udholde og løse konflikter. Det er helt afgørende, at læreren er bevidst om de oplevelser og erfaringer, eleverne gør både inden for og uden for skolen, og som kræver lærerens opmærksomhed, omsorg og støtte. Læreren indgår som samarbejdspartner og fællesskaber i utallige relationer og har desuden ansvaret for, at eleverne deltager i undervisning og samvær på måder, der er udviklende og motiverende for alle. Det gælder også elever, der har særlige vanskeligheder, eksempelvis diagnoser eller på anden vis er i komplicerede læringssituationer.

Vejledning og trepartssamtaler på 2. årgang

  • Planlægning og gennemførelse af vejledning

Vejledninger afholdes 1-2 gange månedligt. Vejledningen indskrives løbende i årshjulet for praktikken. Årshjulet er et arbejdsredskab, for praktikteamet på skolen, som mødes én gang om ugen, inden de lærerstuderende møder ind.

Dato for trepartssamtalen fastlægges af KP-underviser og praktiklæreren. De lærerstuderende er ansvarlige for at udarbejde en dagsorden for samtalen.

Afslutning og evaluering af de studerendes forløb ved afslutningen af forløbet på 2. årgang

Omkring jul vil der være en mundtlig evaluering af praktikken med vejleder og skoleleder. I slutningen af skoleåret står hver studerende for et modul (2 lektioner) med efterfølgende vejledning/evaluering. Der vil også ved skoleårets afslutning være en skriftlig evaluering, som praktikteamet på skolen efterfølgende samler op på og bruger fremadrettet.

 

Frederiksborg byskole

23. September 2025

Praktikvejleder Christina Bünger Paxton og afdelingsleder Mette Svaneberg

Link til KP’s praktikbeskrivelse: https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2023/08/maal-og-fokuserede-dimensioner-af-laererrollen-integreret-prakti-1-4-aargang.pdf